Aagaard Advokater
SME-Businesses_Banner_2500_650.jpg

Profil

Vi sætter klientens personlige som forretningsmæssige behov i centrum

 

 
 

Vi tilbyder professionel rådgivning til både private og erhverv, hvor vi sætter klientens personlige som forretningsmæssige behov i centrum for løsningen af opgaven. Du kan altid forvente en engageret og målrettet indsats af os. 

Specialiseret rådgivning 

Den retlige regulering af både erhvervslivets og de privates forhold bliver stadig mere og mere kompleks, hvilket nødvendiggør specialisering på rådgiversiden. Aagaard Advokater har i dag en størrelse der giver mulighed for at opdele opgaverne imellem os, således at vi kan forbedre udviklingen af specialer og dække flere juridiske discipliner på et kvalificeret niveau. Det betyder, at vi er i stand til at yde kvalificeret rådgivning indenfor mange sagsområder. Dette sammen med vores personlige engagement i sagerne gør at vi anser os selv som en attraktiv samarbejdspartner for kunder over hele Danmark.

Personlighed og professionalisme

Som fast samarbejdspartner for en række virksomheder og offentlige myndigheder lever vi op til nutidens krav om kvalitet, integritet, hurtighed, tilgængelighed, fleksibilitet og forståelighed. Vi tilstræber at yde en målrettet og effektiv indsats, der er baseret på indlevelse i og forståelse for kundens forhold og interesser. Personlighed og professionalisme er nøgleordene for vores virksomhed.

Vores ansvar 

Vi er bevidste om det særlige ansvar, der påhviler os som advokater, og vi påtager os jævnligt frivilligt arbejde i form af eksempelvis bestyrelsesvirke i interesseorganisationer og deltagelse i ekstern retshjælp. 

Uafhængighed

Vi lægger vægt på at yde uafhængig rådgivning på et højt etisk niveau. Det indebærer, at interessekonflikter skal identificeres og respekteres.

Vores kunder 

Blandt vore kunder finder man større, mellemstore og mindre erhvervsvirksomheder, landbruget, finansielle institutioner, offentlige institutioner, fonde, organisationer og privatpersoner.